Hvilken slags diamant skal jeg vælge?
Du har måske allerede stået hos guldsmeden, haft en ring mellem fingrene, mærket vægten af metallet og forestillet dig den på hånden – for altid. Designet er valgt, metallet er på plads. Og da spørgsmålet om stenen kommer, svarer de fleste uden tøven: en diamant.
Men så kommer det næste spørgsmål. Skal den være naturlig eller syntetisk (også kendt som "lab grown", "laboratorieskabt", eller "man made")? Og pludselig er valget ikke helt så enkelt længere. For hvad er forskellen egentlig – og hvilken diamant føles rigtig for dig?
Hos Castens tror vi på, at smykker bliver smukkest, når valget bag dem er truffet med ro, viden og en god mavefornemmelse. Derfor har vi samlet det vigtigste du bør vide om naturlige og syntetiske diamanter – ikke for at presse dig i en retning, men for at give dig et informeret grundlag at vælge ud fra.
Har du brug for et ekstra redskab til at vælge netop DIN diamant? Så test dig selv ved at følge denne flow chart.
Diamanten er det hårdeste mineral på Jorden. Dens ild, klarhed og evne til at bryde lyset i regnbuens farver er ubestridt. I århundreder har den kostbare sten været kendt, elsket og omgærdet af mystik på tværs af kulturer. Man tillagde den magiske kræfter, og den, der bar en diamant, udstrålede både magt og status.
Derfor er diamanten blevet et symbol på evig kærlighed – særligt i vielsesringe og den er i dag den foretrukne sten i både forlovelses- og vielsesringe. For den kan tåle hverdagens slid, livets bevægelser og tidens gang uden at miste sit lys.
En naturlig diamant er skabt dybt inde i Jorden, 150–200 km under overfladen, for flere milliarder år siden. Kulstof er under ekstremt pres og varme – ca. 900–1300 °C og 45.000–60.000 atmosfærisk tryk – langsomt blevet krystalliseret til diamant. En proces, der menes at have taget op mod en milliard år.
Det enorme tryk presser kulstofatomerne sammen i et strukturelt perfekt, kubisk system. Det er netop denne næsten poetiske perfektion på atomniveau, der giver diamanten dens legendariske hårdhed. Og det er derfor, vi stadig kan bære en diamant i generationer, uden at den mister sin glans.
Det er ret vildt at tænke på, at noget så gammelt og langsomt skabt, i dag kan sidde på en finger og være en del af et menneskeliv!
Syntetiske diamanter har samme kemiske opbygning som naturlige diamanter – ren kulstof – men deres historie er en anden. De bliver ikke skabt af Jorden, men anderledes effektivt af mennesker, teknologi og maskiner.
Den første syntetiske diamant blev fremstillet i 1954, men først i 1990’erne nåede kvaliteten et niveau, hvor de kunne bruges i smykker – dog stadig ofte med en lidt gullig tone.
Det store gennembrud kom omkring 2015, hvor HPHT-metoden muliggjorde syntetiske diamanter i langt større størrelser. I 2022 lykkedes det firmaet Ethereal Green Diamond at fremstille en syntetisk diamant på hele 30,18 ct i kvaliteten H VS2.
I dag fremstilles syntetiske diamanter primært via to metoder:
CVD (Chemical Vapor Deposition)
Et lille diamantfrø, bestående af en tynd skive af en HTHP-skabt diamant, placeres i et kammer med kulstofrige gasser som metan og hydrogen. Ved temperaturer på ca. 900–1200 °C aktiveres gasserne med mikrobølger, og kulstofatomerne lægger sig lag for lag på frøet og krystalliseres, hvilket får diamantfrøet til at vokse sig til en diamant. Lidt ligesom et 3D print. Over 3–4 uger vokser diamanten frem.
HPHT (High Pressure High Temperature)
Ved denne fremstillingsmetode bruges der høje temperaturer og højt tryk til at opnå de samme forhold, som der er i Jorden, når diamanter produceres naturligt over milliarder af år. Her starter metoden også med et ”diamantfrø”, bestående af grafit, der placeres i en stor maskine med et metalopløsningsmiddel. Derefter placeres det i en presse med et smeltet fluxmiddel af metaller som jern, nikkel eller kobolt. Her bliver det i denne presse knust under ekstremt tryk og varme, på omkring 1300-1600 C. Det ekstreme tryk der skal til, er ifølge Gemological Institute of America, nogenlunde svarende til det tryk et passagerfly ville afgive, hvis man balancerede det på et menneskes fingerspids. Disse forhold bevirker at kulstoffet migrerer gennem fluxen og ned på det køligere diamantfrø, hvor det her krystalliserer i løbet af dage til uger og danner en diamant.
Begge metoder kræver store mængder energi, men ikke nær så meget arbejdskraft som de naturlige.
Med det blotte øje: Nej.
Med viden og det rette udstyr: Ja.
For at forstå forskellene bedre har vi talt med Castens’ diamantleverandør Ole Rebner, stifter af Pure Diamonds og eneste danske medlem af World Federation of Diamond Bourses. Han forklarer at forskellene ligger i nitrogenindhold, vækstmønstre og UV-fluorescens.
Ifølge Ole, har naturlige diamanter ofte komplekse, uregelmæssige vækstmønstre og ujævn blå UV-fluorescens. HPHT-diamanter har mere kubiske mønstre og blågrøn fluorescens, mens CVD-diamanter typisk har lagdelte vækstmønstre og en orange fluorescens. Nitrogen forekommer i grupper i naturlige diamanter, enkeltstående i HPHT og er næsten fraværende i CVD.
Så selvom man hverken kan se vækstmønstre, uv-fluorescens eller nitrogen ved at kigge med det blotte øje på en færdig sleben diamant, så kan professionelt udstyr og teknologier fatslå, hvorvidt en diamant er naturligt skabt eller syntetisk fremstillet.
Naturlige diamanter har historisk været forbundet med etiske problemstillinger, som stadig fylder i manges bevidsthed.
Ordet "bloddiamanter", kan få de fleste mennesker, til at stoppe op og tænke sig om én ekstra gang, når det gælder et køb af en diamant – selv i dag. Begrebet bloddiamanter – også kendt som konfliktdiamanter – dækker over diamanter, der er udvundet i konfliktområder og solgt med det formål at finansiere krig, oprør eller andre væbnede konflikter. De er unægtelig forbundet med vold, død og krænkelse af menneskerettigheder. Denne problematik har haft stor betydning for, hvordan diamantindustrien reguleres i dag.
Det internationale diamantmarked er underlagt omfattende kontrol og lovgivning med det formål at forhindre handel med konfliktdiamanter. Et centralt redskab i dette arbejde er Kimberley-processen, som blev indført i 2003. Kimberley-processen er et internationalt certificeringssystem, der i dag anvendes af 86 lande. Medlemslandene forpligter sig til at implementere lovgivning og kontrolmekanismer, der sikrer sporbarhed og en dokumenteret, etisk forsyningskæde for rådiamanter.
I dag står Kimberley-processens medlemslande for omkring 99,8 % af den globale produktion af rådiamanter og ifølge World Diamond Council, bremser KP 99 % af alle konfliktdiamanter. Selvom ingen systemer er fuldstændig fejlfri, har disse internationale tiltag haft stor betydning for at øge transparens og ansvarlighed i diamantindustrien.
På trods af alle disse tiltag, kan der for nogle fortsat være en bekymring for, om købet af en naturlig diamant indirekte kan være forbundet med konfliktdiamanter. Så kan canadiske diamanter være et relevant alternativ. Disse diamanter udvindes udelukkende fra canadiske miner og er naturligvis også omfattet af Kimberley-processen.
Canadiske diamanter adskiller sig desuden ved, at hver enkelt sten over en vis størrelse er forsynet med et unikt identifikationsnummer, lasergraveret på diamanternes rondist, hvilket giver ekstra sporbarhed. Produktionen er underlagt strenge canadiske krav til både miljøhensyn og arbejdsvilkår, herunder fokus på sikkerhed, ordentlig løn og ansvarlig drift.
For dig, der ønsker en naturlig diamant med høj grad af dokumentation, sporbarhed og regulering, kan canadiske diamanter derfor være et oplagt valg. Det er dog værd at være opmærksom på, at disse forhold typisk afspejles i prisen, og canadiske diamanter ligger derfor ofte i den højere ende af prisskalaen sammenlignet med andre naturlige diamanter
Når man taler om bæredygtighed, klima- og miljøpåvirkning samt etik i forhold til naturlige og syntetiske diamanter, findes der ikke et entydigt svar på, hvilken løsning der er ”bedst”. Området er komplekst og afhænger af mange faktorer.
Naturlige diamanter udvindes gennem minedrift, som uundgåeligt påvirker natur og miljø og kræver ressourcer som vand, brændstof og elektricitet - alt efter, hvordan minedriften foregår. Den kan derfor medføre forurening af vand og luft, forårsager erosion af landjorden i området, være skyld i afskovning udleder CO2, ikke mindst på grund af de maskiner, der bruges. Det lyder voldsomt, og derfor arbejder man med initiativer, der har til formål at reducere CO₂-udledningen, øge brugen af vedvarende energi og beskytte biodiversiteten. Når en diamantmine er blevet tømt, er nutidens mineejere desuden forpligtet til at genoprette naturen i området.
Den naturlige diamantindustri er nemlig underlagt internationale standarder, lovgivning og kontrol, herunder Kimberley-processen. Og så skaber den samtidig mange arbejdspladser og økonomisk udvikling i nogle af verdens fattigste regioner.
Syntetiske diamanter omtales ofte som et mere bæredygtigt alternativ, men dette afhænger i høj grad af, hvordan de er produceret. Fabrikkerne forbruger råstoffer som grafit, nikkel og kobolt samt gasser som metan og hydrogen, som alle udvindes gennem minedrift. Desuden kræver det store mængder energi, der som regel kommer fra landenes (særligt Kina og dernæst Indien) offentlige energinet – hvor energien endnu primært kommer fra fossile brændstoffer. Så i praksis graves store kulminer med tungt maskineri og energien udvindes ved at brænde kullet af, hvilket naturligvis alt sammen udleder meget CO2. Det er denne energi, der anvendes i diamantproduktionen - der så til gengæld i sig selv ikke udleder lige så meget CO2, som udgravningen af naturlige diamanter gør.
Ifølge en af de store smykkeproducenter i branchen, der kun anvender syntetiske diamanter, ville det spare mere en 6 millioner tons CO2 om året, hvis minedriften på verdens naturlige rådiamanter havde et lige så lavt et CO2 aftryk, som deres syntetiske diamanter. Men er det så med eller uden det indirekte CO2 forbrug?
Så hvad er bedst for miljøet og mennesker?
Det er meget vanskeligt at gennemskue, fordi det ikke er muligt at finde uafhængig dokumentation. Det er ”almindelig viden”, at syntetiske diamanter er bedre for miljøet, men det afhænger som sagt i høj grad af, hvor energien kommer fra.
Ole Rebner mener i øvrigt ikke, at man entydigt kan sige, at den ene type er mere etisk end den anden. Men han fremhæver, at der for nuværende ikke findes garantier for, at de syntetiske diamanter IKKE er tilvejebragt under konfliktforhold, sådan som Kimberley-processen forhindrer for de naturlige diamanter. Den slags venter vi stadig på.
Valget mellem naturlige og syntetiske diamanter handler derfor ikke om et simpelt enten-eller, men om at forstå forskellene og træffe et valg, der føles rigtigt for den enkelte.
Hos Castens har vi indtil videre identificeret én producent af syntetiske diamanter, der for alvor er i stand til at dokumentere deres bæredygtige tiltag – nemlig Nevermined Diamonds. Det er et tyskbaseret firma, som producerer syntetiske diamanter i Essen udelukkende ved brug af vedvarende energikilder som sol-, vind- og vandkraft. Virksomheden har et tydeligt fokus på klima og bæredygtighed i både produktion og drift og leder i øvrigt overskudsvarmen fra produktionen tilbage til lokalområdets fjernvarmenet.
Nevermined Diamonds er derfor et relevant valg, hvis man ønsker en syntetisk diamant med dokumenteret europæisk produktion og brug af vedvarende energi. Det betyder dog, at disse diamanter typisk ligger prismæssigt højere end de masseproducerede syntetiske diamanter, der skabes uden for Europa - men dog stadig en hel del lavere end naturlige diamanter.
Naturlige diamanter er den dyreste løsning – men også den mest pris-stabile. Over de sidste 35 år er priserne gennemsnitligt steget med ca. 3 % årligt, ikke mindst fordi det bliver dyrere at udvinde diamanterne, efterhånden som de ”nemme” er blevet gravet op. For der er kun de naturlige diamanter at finde, der nu engang er blevet skabt for millioner af år siden.
Syntetiske diamanter kan der derimod skabes uendeligt mange af og derfor er de faldet i pris i takt med, at produktionen er steget. I modsætning til de naturlige diamanter, prissættes de nemlig efter produktionsomkostninger og retail mark-ups. Den stigende konkurrence mellem producenterne, har nu presset prisen på de syntetiske diamanter ned til at de kun koster mellem 10 og 20 % af, hvad en naturlig diamant handles til.
Af den grund er der reelt ingen gensalgsværdi af syntetiske diamanter, mens de naturlige ifølge Ole Rebner, nogenlunde holder deres gensalgsværdi.
Kort sagt: Ønsker du mest mulig diamant for pengene her og nu, er en syntetisk det oplagte valg. Ønsker du historie, symbolik og værdi, der burde række ud i fremtiden, peger pilen mod den naturlige diamant.
Her får du et samlet overblik over fordele og ulemper ved hver type diamant.
Kort sagt:
Det vigtigste er, at valget føles rigtigt for dig.