×

Gem til din ønskeliste

For at kunne gemme et smykke på en ønskeseddel, skal du være medlem af Castens Clubben. Det er nemt at tilmelde sig og tager mindre end et minut.


×
×

Nyhedsbrev

* "Hemmelige" smykker * Events
* Historier fra værkstedet * Tilbud

 

Book
design-
møde
10. Juli 2020

Ideer til det perfekte frieri

At fri eller blive friet til er umiddelbart ikke noget, man glemmer lige med det samme. Frieriet kan dog sagtens blive endnu mere romantisk (effktivt) og mindeværdigt, hvis du gør dig lidt umage med planlægningen. 

Denne artikel er bragt i samarbejde med FindEnKæreste.dk, som er eksperter i kærlighed, dating og parforhold. Besøg dem her


Leder du efter ideer og forslag til det perfekte frieri, så læs videre. Om du vil gøre brug af en eller flere af ideerne for at stable et uforglemmeligt frieri på benene, eller om du blot vil benytte dem som inspiration, er helt op til dig. 


Det traditionelle frieri

Du kan helt sikkert se det for dig; en romantisk restaurant, stearinlys på bordene, en god flaske rødvin, lækker mad og en mand på knæ foran sin partner. I sin hånd har han en lille æske, som indeholder en smuk forlovelsesring. Han ytrer den famøse sætning: ”Vil du gifte dig med mig?” hvorefter romantikken når uhørte højder. Ovenstående er, hvad mange forbinder med et traditionelt frieri.

Denne metode har været brugt et utal af gange, hvorfor du kan være sikker på, at den virker i de fleste tilfælde. Den kan dog også være lidt kedelig, fordi der ikke som sådan er noget unikt i at gøre noget på den traditionelle måde. Når det er sagt, så kan du godt gøre et traditionelt frieri lidt unikt med små twists. Eksempelvis kan du overveje at placere ringen i et glas champagne, som du får personalet til at bringe ind til dig og din partner. En anden fin mulighed er at gemme ringen i desserten (noget blødt i stil med is), men sørg for, at hun er opmærksom på, hvad hun spiser – du vil jo nødigt ende aftenen hos vagttandlægen! 
Castens' mest populære forlovelsesring "Hiding Heart" gemmer et udskårent hjerte på hver side af fatningen. Ringen kan sættes sammen med den specialudviklede vielsesring "Hooked on You" og sammen udgøre et såkaldt "brudesæt". Læs mere om dette i Danmark usædvanlige koncept her


Inden du frier på en restaurant, skal du dog huske på, at det er et offentligt sted, hvor der efter al sandsynlighed vil være andre mennesker til stede. For nogle er det helt fint, at der er fremmede tilskuere til frieriet, men for andre vil det være grænseoverskridende og decideret ubehageligt. Du kender bedst selv din partner og ved derfor, om han/hun vil synes om et offentligt frieri. Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt det vil falde i din partners smag, så lad være med at gøre det offentligt!



Fri på en særlig dag

At fri behøver ikke nødvendigvis at være et stort og omfattende tilløbsstykke, for alene ved at tilrettelægge hvornår du falder på knæ, kan du gøre dit frieri til noget særligt. Hvis du frier på valentinsdag, juleaften, nytårsaften, jeres årsdag, din partners fødselsdag eller lignende, vil frieriet allerede være unikt. En tommelfingerregel er, at jo mere personlig dagen du vælger er for jer, des mere romantisk vil dagen blive. Som en ekstra bonus bliver det desuden lettere at huske på datoen for frieriet i fremtiden, hvis du frier på en særlig mærkedag. Få endnu flere ideer til hvordan du kan fri til jul her.

 


Fald på knæ på rejsen

De fleste elsker at rejse. Når man rejser, er humøret som regel højt, ligesom man er afslappet og lykkelig. En ferie er derfor den perfekte anledning til at fri. Det er svært at forestille sig et bedre tidspunkt at fri på eller blive friet til end i vandkanten på en lækker strand med solnedgangen i baggrunden. I behøver dog ikke nødvendigvis være på en lun solskinsferie, for det kan være lige så romantisk at fri på en storbyrejse eller en skiferie. Det afgørende er egentlig, at I er væk hjemmefra og derfor ikke bekymrer jer om dagligdagens stress og jag.



Et adrenalinfyldt frieri

Der findes mange former for romantik, og hvad den ene bliver rød i kinderne over, kan give den anden lyst til at kaste op. Nogle foretrækker det sukkersøde og rosenrøde – andre kan ikke fordrage den slags.Hvis din kæreste hører til blandt dem, som er allergiske over for romantik, kan du overveje at gribe frieriet lidt anderledes an. Selvom det ikke skal være romantisk, må frieriet stadig gerne være mindeværdigt, og det vil du kunne sørge for, at det bliver ved at gøre det vovet og udfordrende. Der er mange måder at gøre det på! For eksempel vil du kunne erklære din kærlighed til din partner efter et faldskærmsudspring, falde på knæ et par kilometer over jorden i en luftballon eller have en ring klar efter et elastikspring. 

Adrenalin skulle i øvrigt gøre noget godt for tiltrækningen, så dine chancer for et ja vil, vil være større, hvis I netop har foretaget jer noget vildt sammen.



Gør det til en begivenhed

Frieriet er i sig selv en stor begivenhed, og store begivenheder nyder man ofte bedst med familie og venner omkring sig. Ofte er frieriet dog noget, som er forbeholdt to personer i det private – men sådan behøver det ikke nødvendigvis være. I stedet for at fri når I er alene, kan du vælge at invitere venner og familie over, uden din kæreste ved noget. Overraskelsen, som din partner får, når de mange gæster dukker op uanmeldt, er én ting. Endnu mere overrasket bliver han/hun senere, hvor du foran alle de glade gæster, beder om din partners hånd. Efter et (forhåbentligt) vellykket frieri kan I feste og fejre forlovelsen med de fremmødte. 



Fri på en kreativ måde

Hvis du er kreativt anlagt, kan du afsætte et par timer til at klippe-klistre og skabe noget helt unikt, som du kan bruge til at fri. Måske du allerede selv har et par ideer - ellers kan du finde inspiration i følgende:

  • Lav dit eget skattekort, som fører til æsken med ringen (et sted hvor den ikke kan findes og stjæles af andre!)
  • Klip eller skær et puslespil, som samlet danner ordene: ”Vil du gifte dig med mig?”
  • Bag en kage og stil spørgsmålet med glasur.



Jeres første date 2.0

I har forhåbentligt begge gode minder fra jeres første date. Denne helt særlige dag var første skridt i retning af, hvor I befinder jer i dag, og er derfor noget helt specielt jer som par.Hvis jeres første date forløb på en bestemt restaurant eller cafe, i en bestemt biograf, park eller skov, kan du vælge at fri på netop dette sted. Der er noget virkelig romantisk over, at tage hul på et nyt kapitel i parforholdet på det sted, hvor det hele begyndte.

Hvis du vil gå all-in på ’første date 2.0’, kan du planlægge en hel dag, hvor I besøger forskellige steder, hvor I har fælles minder. Det kan være stedet, hvor I kyssede for første gang, første gang I mødtes, den første middag I spiste sammen eller noget fjerde. Efter jeres sightseeing kan du gøre noget særligt ud af sidste stop på ruten, hvor du falder på knæ og frier til din udkårne.  



Lad være med at planlægge dit frieri (for meget)

Romantik kan planlægges til en hvis grænse, men ofte er det i de spontane og uventede øjeblikke, at kærligheden og romantikken for alvor findes. Hvis du bruger for meget tid på at planlægge frieriet ned til mindste detalje, risikerer du, at det hele bliver for mekanisk, opstillet og indøvet – særligt hvis du er meget nervøs.  

Et alternativ til planlægningen af det perfekte frieri kan derfor være IKKE at planlægge noget, men i stedet være forberedt på at falde på knæ, så snart den rette anledning byder sig. Hvis du beslutter dig for, at du ikke vil planlægge dit frieri, kan du sørge for altid at have ringen på dig, så du er klar til at stille det store spørgsmål, når den perfekte åbning opstår. Her er det en fordel, hvis æsken er så lille så muligt, så der ikke opstår kække spørgsmål om, hvad du har i lommen ;-)

Hvis du er en smule nervøs for at fri, kan denne løsning også være fin, da den indebærer, at du ikke kommer til at føle dig presset til at fri på et bestemt tidspunkt. I stedet kan du følge med strømmen, mærke efter og fri, når du vurderer, at tidspunktet er rigtigt. 

 



Variationer over det meget populære Embrace design. Læs mere om dette elskede design og hvordan du kan få din helt unikke custom made version her



Vælg den rigtige ring

Et frieri indeholder oftest en ring, og mange vælger at få specialdesignet den til deres elskede. På den måde kan du vise, hvor godt du kender ham eller hende (her ligger mange ekstra point!) og hvor meget dette ganske særlige menneske betyder for dig. Læs mere om, hvordan du vælger den helt rigtige ring her. Find inspiration til unikke forlovelsesringe her.

 

God fornøjelse og held og lykke!

Tags: Frieri, Forlovelse





Kommentarer

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Blog Kategorier


Arkiv


Seneste designs

Følg os

Top