×

Gem til din ønskeliste

For at kunne gemme et smykke på en ønskeseddel, skal du være medlem af Castens Clubben. Det er nemt at tilmelde sig og tager mindre end et minut.


×
×

Nyhedsbrev

* "Hemmelige" smykker * Events
* Historier fra værkstedet * Tilbud

 

Book
design-
møde
9. December 2016

En antiksleben diamant

Lige nu ligger denne helt vidunderlige skønhed i vores pengeskab, nemlig en antiksleben oval / cussion sleben diamant. Og hvad er så "antiksleben"? Jo, det er en lidt mere gammeldags slibning end den almindelige brilliantlibning, idet den har lidt færre facetter og oftest også med en noget mindre ”tavle” – dvs. den vandrette flade i toppen af stenen. Hvis ikke man kan genkende den på det, er det et helt tydeligt fingerpeg, at spidsen i bunden også har fået en facet, dvs at man oppe fra toppen af diamanten ser en ganske lille cirkel gennem stenen.

Disse diamanter er utroligt charmerende med deres lidt gammeldags look og der er da også mange fans af netop denne, noget sjældne, slibning. I udlandet er den også kendt som ”old cut” eller mine cut”, ikke at forveksle med ”rosenslib”, som har endnu færre facetter. Det er sjældent at man finder nye sten med denne slibning. Som regel ER de faktisk antikke.

Vi har gjort vores bedste for at tage nogle gode billeder, men de yder slet ikke de vidunderlige diamant retfærdighed, så vi har lavet en lille video, der viser, hvor charmerende netop denne sten er. Men som med så meget andet godt i denne verden opleves den faktisk først rigtigt ”live”.

 

 

Diamanten vejer 0,71 ct, måler 5,47 x 4,5 mm og er af en I/SI kvalitet. Dvs. at den har en gullig tanke – i al fald på en kridhvid baggrund, men i levende live er den bare varmt ”hvid”. Læs i øvrigt mere om diamanter og hvordan vi kvalitetsbestemmer dem her.

Og hvad kan man så lave med sådan en diamant, spørger du? Man kunne jo lave en ganske enkel solitaire ring uden videre dikkedarer – bare diamanten smukt fattet i en konisk fatning på en elegant ringskinne som denne ring:

Men man kunne jo også lege lidt og gøre mere ud af denne skønhed:

 

Hvis du (som vi) er blevet forelsket, er du heldig, for selv om der er tale om en stor diamant på næsten trekvart carat, koster den kun 17.000 kr. Og naturligvis bygger vi MEGET gerne et vidunderligt smykke til den!

 

Book designmøde

Tags: ædelsten, diamanter





Kommentarer

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Blog Kategorier


Arkiv


Seneste designs

Følg os

Top