Her er Georg Jensens egen beskrivelse af, hvad de ønskede:
Dit designforslag skal både kunne fungere som et vedhæng og en broche. Derudover skal det indeholde elementer, der hylder Hendes Majestæt Dronningen, regeringsjubilæet eller begge dele. Designet skal være i sølv. Designet kan inkludere et guldelement ved eksempelvis at være forgyldt eller have et guldindlæg. Designet kan også inkludere et farvet element som eksempelvis en sten eller emalje.
Det hele lanceret med en smuk video på hjemmesiden:
(Link kan ophøre med at fungere, når konkurrencen er afsluttet)
DET ville jeg jo ikke lade min næse gå forbi og havde straks en række tanker:
Mit smykke skulle tage udgangspunkt i en broche, som dronningen som stor pige havde fået af sin far, Kong Frederik d. IX. Den har form af en hestesko besat med rubiner og er placeret på en vandret pind (eller måske en ridepisk?). Der findes ikke billeder af smykket tæt på, så vi må gætte ud fra de relativt få billeder, der findes af Majestæten med brochen på. Af gode grunde har denne broche stor sentimental værdi, og Dronningen bar den da også den dag hendes far udåndede og hun blev udråbt til danskernes dronning og er siden jævnligt set med den på.
Der fandtes indtil Janur 2022 ikke nærbilleder af brochen, men jeg gættede på, at den måtte se cirka sådan ud:
I mellemtiden er der, i anledning af, at man på Amalienborg dette år viser udstillingen "En Dronnings Smykkeskrin" med dronningens private smykker, faktisk blevet lavet et virkelig godt nærbillede af brochen, som viste sig at have nogle flere detaljer, end jeg oprindeligt troede. Blandt andet nogle bittesmå antikslebne diamanter, som meget vel kan stamme fra et andet kongeligt smykke, som ved en anden lejlighed er blevet genbrugt og hvor nogle diamanter har været til overs:
Foto: Jens Peter Engedal
Mange af de designs, som vi forbinder med Georg Jensen er bløde, flydende og enten blanke eller hamrede i overfladen. Så hestesko-formen fik hos mig en væsentligt mere flydende dråbe-form, som dermed bærer mindelser henimod de smykker, som mange af husets designere har skabt gennem det sidste århundrede. Mit smykket ville kunne anvendes både som halskæde/vedhæng og som broche (som jo også var en del af opgaven), men på en lidt alternativ måde:
Dråben var forsynet med løkker, hvorigennem en kæde kunne trækkes. Skulle smykket bæres som broche, medfulgte en løs brochenål med en gummi-indsats i den ene kugle, der dermed holdt denne godt fast omkring nålespidsen. Sammen nikkede de to elementer til den oprindelige hestesko-broche. Overfladen skulle være blank, bortset fra bunden af dråben, som blev forsynet med hammerslåede markeringer. Igen meget tro imod Georg Jensens oprindelige formsprog. Fordelen ved at have en løs brochenål i stedet for blot at placere nålen på bagsiden af smykket er, at det er langt mere behageligt at have på, når det bæres som vedhæng. Det siger sig selv, at sådan en brochenåls-mekanisme er en smule irriterende mod huden og for mig er det bare enormt vigtigt, at mine smykker er behagelige at have på.
Den ganske enkle basisversion kunne også tænkes med yderligere detaljer: Som et nik til Georg Jensens oprindelige GRAPE design (senere genoptaget i kollektionen MONLIGHT GRAPES) - og en tanke til de druer, som på dronningens vinslot Château de Cayx danner basis for dets vin - kunne smykket forsynes med en klase druer. Denne kunne evt. ende i en vinrød dråbe af granat. Hertil vil det være passende, at enderne på brochenålen ligeledes ender i kugler af granat.
Det hele afleverede jeg sådan:
Et fint bud, når jeg nu selv skal sige det! Desværre vandt jeg ikke. Jeg gik ikke engang videre til finalen, hvor 3 semifinalister på dronningens fødselsdag den 16. April blev udråbt og nu skulle have deres bud skabt fysisk, så dommerne – og danskerne – kunne stemme om, hvilket der skulle vinde. Det skete ved at eksemplarer af disse smykker kunne beses i udvalgte Georg Jensen butikker og online frem til den 13. Juni. 5 Dommere sad i panelet og det danske folk udgjorde det sjette medlem af panelet.
Jeg må desværre sige, at jeg var en smule undervældet af de tre valgte designs, som syntes relativt ens: Alle var groft sagt cirkulære og skabt i en kantet stil.
Kedeligst var guldsmed Ditte Stepnickas decoupage-inspirerede blomst. En 2-dimensionel sag, som ligner en mindre lækker version af Chanels Camellia broche. Ja, dronningen udtrykker sig gerne i decoupage, men hendes værker har langt mere dybde og elegance end dette naivistiske papirklip. Ikke vores dronning værdigt, synes jeg. Og det er faktisk lidt overraskende at Ditte bød ind med dette værk, for hendes øvrige smykker er langt mere dynamiske og elegante i deres strege minimalisme. Jeg kan anbefale at tage et kig på Dittes side!
Torkil Oxe er arkitekt og grafiker bød ind med en broche, der… havde humor? Det var i al fald den vibe jeg fornemmede, da jeg så billedet af en skive træ med 5 år-ringe (et for hvert årti), årstallet 2021 klemt ned i en revne i træskiven samt en stiliseret krone og et M II. Den er sjov. Men køn, det ville jeg nu ikke kalde den.
Ditte Bjerregaard og Sofie Elkjær Jensen er begge arkitekter og Sofie arbejder også med grafik. Sammen har de designet et 3-dimensionelt smykke, som gennem sin lagdelte opbygning nikker til kulisserne på en scene. Noget, der giver god mening i forhold til de gange Majestæten har arbejdet med netop kulisser og kostumer. Det er inspireret af Majestætens valgsprog ”Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke” og Hjertet i smykket fortæller historien om folkets kærlighed, den gyldne bjælke symboliserer Guds hjælp og den ubrydelige cirkel, som indrammer smykket, repræsenterer Danmarks styrke. Derudover er der på rammen 50 riller, som symboliserer regeringsperioden, og de øvrige bjælker tegner et M for Margrethe.
Smykket er interessant, fordi der er lagt flere betydningslag (pun intended) ind, og modsat de to andre er der skabt en bevidst dybde, så man kan gå på opdagelse i det. Er det smukt? Tja… det matcher ikke min æstetik, så jeg er ikke begejstret, men det var efter min overbevisning det mest spændende bidrag blandt finalisterne. I sidste ende blev det faktisk Ditte Bjerregaard og Sofie Elkjær Jensen, som med deres scenografi-inspirerede design den 22. Juni blev udråbt til vinderen. Tillykke – det var velfortjent!
For alle tre finalebidrag gælder, at der sidder en brochenål på bagsiden samt et øsken, så de kan bæres både som broche eller vedhæng. Antager jeg. Måske oplægget også kunne fortolkes på en sådan måde, at formen på smykket skulle muliggøre, at man fra fabrikken frit kunne vælge, om der skulle en nål bagpå eller et øsken ovenpå. Det KAN jo godt være, at jeg troede det hele var langt mere avanceret tænkt end tilfældet var? For ingen af finalisterne havde som jeg arbejdet lidt mere kreativt med brochenålen, hvilket betød, at mit bidrag blev temmelig alternativt – i al fald i sammenligning med finalisternes.
Alle tre værker forholder sig til vores dronning, men jeg undrer jeg mig over, at de er så påfaldende ens. Det virker som om udvælgelseskriteriet for at blive finalist var ”en cirkulær flad form med skarpt-trukne kanter og et overordnet minimalistisk udtryk”. Indenfor DE rammer har vi tre ret forskellige bud. Men det var ikke det, som blev angivet i konkurrencens designoplæg. Og for nu at være helt ærlig, så synes jeg ikke, at det er lykkedes nogen af dem at indfange Georg Jensens noget mere organiske æstetik, som vi f.eks. ser i Mercy, Offspring eller Heritage, som jo er et remake eller i al fald stærkt inspireret af de smykker som Georg Jensen ham selv skabte for over 100 år siden.
Jeg kan som sagt ikke genkende noget fra det ærværdige firma, som jo med denne konkurrence også ville fejre deres næsten 120 års virke ved at det vindende smykke skal sættes i produktion. Jeg synes faktisk, at dette smykke er både spændende og godt tænkt. Ikke min personlige smag, men derfor kan jeg godt værdsætte det på et intellektuelt plan. Det er manglen på diversitet i finalefeltet, som jeg er skuffet over. Det ”sjette jurymedlem”, altså det Danske folk, fik reelt tre variationer over det samme tema at stemme om, hvilket gjorde det hele til en temmelig kedelig affære. Og så tvivler jeg desværre på, at det vil blive en sællert. Måske jeg kommer til at tage fejl – det håber jeg da for Georg Jensen.
Min anke er altså ikke udtryk for, at rønnebærrene er sure. Jeg HAR vundet guldmedalje i en international designkonkurrence, skabt vielsesringe til statsministeren og har mange glade kunder, som elsker, hvad lige netop min guldsmedje kan tilbyde dem (og tak for det :-) ). Da jeg indleverede mit forslag, regnede jeg ikke med at vinde, selv om det da kunne være spændende. Men jeg regnede med at tabe til et finalefelt, som jeg i væsentligt højere grad havde tabt til med en vis beundring.
Og hvad så med mit design? Tja… nu hvor det ikke kom ”indenfor folden” hos Georg Jensen er det 100% mit design og jeg kan skabe det selv, hvis jeg vil. Og også lidt anderledes, såmænd. Tror f.eks. at jeg holder mere af en fræset end hammerslået overflade. Og jeg ved heller ikke om jeg vil arbejde med de røde sten, selv om det er oplagt – måske snarere hvide perler?
Tiden vil vise, om jeg vil realisere dette design eller måske arbejde videre med ideen, så det kan bliv noget helt tredje, mens jeg nok kommer til at udforske ideen om brochenålen yderligere. Faktisk HAR jeg allerede brugt dette design for nyligt, da jeg skabte dette vedhæng, som min kunde meget gerne også ville kunne bære som broche. På den måde kan stort set alle vedhæng jo blive forvandlet til brocher og DET kan altså noget! På denne måde har designkonkurrencen for mig bestemt bidraget med en spændende udvikling af et design, som jeg kan bruge i fremtiden.
Føler du dig inspireret til at få din helt egen version af dette design, er du naturligvis velkommen til at tage fat i mig.
RSS Feed