Adorabella er Castens til dato mest ambitiøse kollektion i et formsprog, som kan betegnes som alt andet end nordisk minimalisme

Inspirationen kom da også fra et af de store luksus smykkehuse fra Schweiz: Piaget. Her var jeg fascineret af, hvordan de spinkle membraner holdt sammen på de ydre paverede linjer af bladet. Mit blad så naturligvis radikalt anderledes ud, end den oprindelige inspiration og hurtigt udviklede kollektionen sig jo også i sin helt egen jugenstil-inspirerede retning.

Den allerførste skitse og dets fysiske manifestation var så inspirerende, at jeg besluttede at bygge en hel kollektion – OG jeg ville bygge et ægte diadem som kronen på værket. Ikke at jeg på daværende tidspunkt havde en ordre på et luksus diadem, men fordi jeg kunne. Der er visse fordele ved at være guldsmed! Så tilbage igen til tegnebordet, hvor jeg kombinerede de to elementer jeg på nuværende tidspunkt havde skabt og gik i gang med at tegne et tredje: Det store centrale midtpunkt, der skulle samle det hele til en enhed.

At skære dette asymmetriske men afballancerede element i voks var et sandt “labour of love”. Der er noget utroligt tilfredsstillende i at se formen for sit indre øje (efter mange skitser, bevares) og så ganske langsomt og forsigtigt at lokke den frem af den store tunge blok voks. Netop dette center element kunne også være smukt som broche – måske vendt om og med et vedhæng nedenfor og båret centreret som HKH kronprinsesse Mary somme tider bærer sine brocher.

Hvert enkelt element i kollektionen blev således skåret ud i voks og sendte til støberen, hvorefter formen blev forfinet yderligere. Dette var nødvendigt, fordi det ikke er muligt at skære voksen helt så tyndt og luftigt som dette design kræver uden at det knækker. Derfor brugte jeg også efterfølgende mindst lige så lang tid som den indledende skæreproces tog på at fjernede op imod 1/3 af sølvet, før jeg var tilfreds med det endelige elements linjer og lethed. Her er processen eksemplificeret med tilblivelsen af perleringen:

Da alle elementer var klar, endte jeg alligevel med at gennemarbejde diademets opbygning endnu engang ved at byte rundt på de forskellige elementer indtil jeg var tilfreds.

Den store tekniske udfordring bestod I, at jeg ønskede diademet skulle være versatilt. Når du betaler et beløb svarende til en fornuftig bil, giver det bestemt mening at du kan bære smykket ved andre lejligheder end royale banketter og dit eget bryllup. Derfor besluttede jeg at skabe diademet således, at det kunne knappes af stativet, sættes på en kæde og bruges som collier. 

Dette krævede naturligvis en del mere af diademet, fordi de individuelle elementer skulle kunne bevæge sig uafhængigt af hinanden for at skabe fleksibilitet. Jeg havde forsøgt mig med ganske enkelt at kæde dem sammen med synlige led, men havde fra starten gerne villet have et design, hvor de overlappede hinanden som fjer eller skæl. Dette designvalg muliggjorde derfor, at jeg kunne skabe helt diskrete led, som gemte sig på bagsiden af de enkelte blade.

Det endelige resultat blev virkelig spektakulært og absolut passende for et royalt hoved. Kollektionen muliggør mindre royale eller velhavende mennesker at bære herlighederne på en række forskellige andre måder. Der er mere eller mindre overdådige vedhæng til slanke kæder, et lidt større collier, to forskellige ringe og tre forskellige øreringe. Måske vokser den med ovenfor nævnte broche eller et armbånd skabt af de samme elementer som de små ørestickers. Og måske kommer jeg til at eksperimentere med at bruge gult guld og/eller farvede ædelsten. For nu findes der en enkelt variation i form af de slanke øreringe, der fås med hvide perler – hvilket er så smukt til en brud, der ikke vil kaste sig ud i de mørke tahitiperler!

Se alle smykker i serien her