Kærlighed krydser grænser og overvinder kulturelle forskelle. Dette er historien om et internationalt par, som blev forenet på en strand i Grækenland med et sæt håndlavede vielsesringe fra Castens.
Norea og Michael mødte hinanden for nogle år siden i Athen på en varm sommerdag. Han var Canadisk men boede i Athen, hvor han underviste i og instruerede skuespil. Hun var på ferie fra Danmark og skulle til at begynde sit studie som jordemor, når hun kom hjem fra ferien. Det blev en helt igennem fortryllende nat og kun en uge senere, på en strand i den lille landsby Sougia på sydkysten af Kreta, blev de kærester.
Jeg hørte historien fra Michael, da han skrev til mig på mail, for at spørge, om jeg ville designe en forlovelsesring til Norea. De havde allerede talt om at blive gift og hun havde kigget lidt på forlovelsesringe, som hun fandt uendeligt kedelige – med enkelte undtagelser fra Castens. Så derfor var han nu nede fra Grækenland i gang med at maile med en guldsmed i Danmark for at få hjælp til at stille det nervepirrende spørgsmål. Vores mailkorrespondance blev lang, for ud over naturligvis at handle om designet, materiale valg og skitser, som jeg sendte ned til ham, endte vi med at skrive om så mange andre interessante ting. Ja faktisk føltes det som om vi allerede havde været venner længe, da vi mødtes for første gang i butikken, hvor han hentede ringen til hendes “cutest fingers in the world”.
Den ring jeg havde bygget til Norea var skabt af 18k varmt gult guld og snoede sig om en smuk grøn safir, der stod virkeligt smukt til hendes øjne. Ringen var blød, lækker og komfortabel og jeg havde faktisk en smule svært ved at give slip på denne smukke ædelsten, men dette par og deres unikke kærlighed fortjente den!
Ikke så overraskende svarede Norea “rigtigt” da Michael friede til hende og derfor fik jeg lejlighed til at møde kvinden, som Michael var så forelsket i. ”Det er der ikke noget at sige til” tænkte jeg, da hun trådte ind i butikken, storsmilende og ivrig for at designe vielsesringe, som skulle passe til hendes forlovelsesringe så der blev skabt et såkaldt brudesæt. Og denne gang var det også Michaels tur til at få designet en ring.
Vi besluttede os for et design til hende, som lagde sig tæt op af forlovelsesringens hovedsnirkel og puttede sig ind til den med en lille grøn diamant. Hans ring skulle primært bestå af hvidguld, men med et smalt bånd af samme gule guld som Noreas, der endte i en lille hale, der snoede sig op over ringen. – Et lille nik til den store snirkel på hendes ring.
Intet eventyr uden trængsler og her kom udfordringen I form af det klassiske dilemma: Hvor skulle de slå sig ned sammen? I hvilket land? For afhængigt af hvilke politikker det valgte land havde omkring familiesammenføring, kunne det blive mere end svært at forene to elskende! Velvidende, at de på sigt ønskede sig børn, besluttede parret sig for at slå sig ned i Danmark – tæt på hendes familie og med et velfærdssystem, der understøtter en lille, ny familie. Og den nemmeste måde for Michael at få permanent opholdstilladelse var at de to giftede sig med det samme, selv om de drømte om et romantisk strandbryllup med hele familien i på Kreta i April. I stedet havde de i marts et lille, uformelt bryllup i en kirke på Vesterbro, kun bivånet af præsten og to for dem fremmede vidner, som præsten havde arrangeret. ”Det var så privat, perfekt og romantisk” skrev Norea til mig bagefter, da hun sendte et billede af de to umiddelbart efter vielsen.
The to havde ingen idé om, hvor fertile et ungt par, der lever og rejser sammen kan være og nogle måneder senere, på en ferie hvor de tomlede gennem Europa, sov under stjernerne og klatrede i bjerge, måtte de sande, at Marlie var på vej. Hvad mere var, var at det bryllup på Kreta, som de havde brugt de seneste måneder på at planlægge, ville falde præcist sammen med Marlies ankomst! Derfor besluttede parret sig for at udskyde deres græske event med familien og vennerne endnu et år og i stedet afholde en kombineret 1-års fødselsdag og bryllup.
På Marlies 1-års fødselsdag, genfandt Norea og Michael endelig sig selv på den strand, hvor de hele startede. Denne gang omringet af familie og venner (inklusive undertegnede) for endelig at afgive deres løfter på netop den måde, som de havde drømt om fra den spæde begyndelse. Det var en helt igennem fortryllende uge, som parret omhyggeligt havde planlagt for deres gæster! Vi mødtes alle for første gang til en uformel del-hvad-der-bliver-sat-på-bordet-frokost (den foretrukne måde at spise på i Grækenland) i Chania, hvor snakken gik livligt før vi kastede os ud i et Escape room – en glimrende måde at ryste fremmede mennesker sammen på. Da dagen gik på hæld, mødtes vi alle igen ved det venetianske fyrtårn for at fejre begyndelsen på vores fælles eventyr og nyde solnedgangen.
De følgende dage bestod af gode snakke, strandture og en helt igennem fantastisk køretur gennem bjergene for at nå Sougia på øens sydlige side – en lille landsby med nogle hoteller og tavernaer i vandkanten og ikke ret meget andet end bjerge i ryggen og en vidunderlig udsigt over vandet. Her var det svært ikke at blive inspireret!
På stranden øvede vi os græsk dans, svømmede i havet og udforskede omgivelserne (hvor enkelte romerske ruiner stadig kunne ses), før vi alle mødtes på stranden til deres meget uformelle vielsesceremoni.
Vi startede ceremonien i fællesskab ved, hvad der i vikingetiden sikkert havde været kaldt en ”knæsætning”: Gæsterne udtalte sammen løfter om at passe på Marlie og sikre os, at hun havde alle muligheder for at vokse op til at blive den bedst mulige version af sig selv. Vi havde også gaver med til hende – jeg havde naturligvis medbragt en lille beskyttende Dragonling med hendes navn indgraveret – den perfekte følgesvend til en lille pige! Derpå blev vi bedt om at skrive nogle opmuntrende ord til hende i forbindelse med et specifikt tidspunkt i hendes kommende liv, som vi skulle gemme i en blå konvolut sammen med en genstand fra turen. I slutningen af ferien samlede Norea og Michael disse konvolutter ind og de kommer til at passe godt på dem frem til den dag, hvor Marlie står overfor denne udfordring i hendes liv. Jeg skrev et par tips til hendes første jobinterview, men hvad jeg yderigere puttede i konvolutten må forblive en hemmelighed til hun selv åbner den ;-)
Og så kom parrets løfter som – I vanlig stil – var charmerende uformelle og meget romantiske.
Ahhhh… det er svært at være et surt løg med SÅ meget kærlighed :-)
Aftenen fortsatte naturligvis med fantastisk med, masser af vin og raki foruden en række bryllupstraditioner, som de forskellige nationaliteter ved brylluppet bidrog med.
Til sidst endte vi alle igen på stranden – i en cirkel af papirlanterner, hvor musik, dans og mere raki afsluttede en helt igennem fortryllende oplevelse.
Dette er ikke første gang jeg deltager i kunders bryllup, men det er stadig noget ganske særligt og en oplevelse som gør mig ydmygt taknemmelig for at få lov til at have spillet denne lille rolle i deres ceremoni. Jeg kan lide alle mine kunder og som regel har vi det sjovt sammen mens vi designer et ganske særligt smykke, men nogle gange bliver de til venner i processen – og det er jo en dobbelt velsignelse!
Læs mere om konceptet brudesæt her
Ønsker du også at få skabt et sæt vielsesringe helt efter jeres ønsker, så
RSS Feed