Handelsbetingelser når du handler i castens webshop:
Fortrydelsesret
Alle køb foretaget gennem webshoppen returneres i op til 14 dage fra den dag du modtager varen. Varen skal være ubrugt og i original og intakt emballage. Varen skal sendes eller indleveres til Castens, Holbergsgade 19a, 1057 København K med oplysninger om bankkonto og vi vil derefter returnere beløbet ved bankoverførsel, såfremt varen vurderes ubrugt.
OBS: Det er kundens eget ansvar at varen kommer sikkert frem til butikken.
Vurderes varen at være brugt eller beskadiget tages den ikke retur og det er kundens eget ansvar at afhente varen eller betale for forsendelsesomkostninger.
Særlige regler gælder dog for bestillingsvarer, som jf. lovgivningen fra forbruger- og konkurrencestyrelsen er underlagt andre betingelser for fortrydelsesret. Er der derfor tale om en vare, som skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens behov, kan forbrugeren give sit samtykke til, at fortrydelsesretten kun gælder indtil fremstillingen, udførelsen eller tilpasningen begynder. Det vil sige, at når du handler i Castens webshop vil du i tilfælde af, at det er et individuelt tilpasset produkt blive bedt om at give samtykke til, at fortrydelsesretten ophører når produktionen går i gang, således at vi hurtigst muligt, kan gå i gang med at tilpasse eller producere smykket.
Se mere om e-handel fortrydelsesret på forbruger- og konkurrencestyrelses hjemmeside: www.forbrugerombudsmanden.dk/hvad.gaelder/markedsfoeringsloven/webshopguide/kundens-fortrydelsesret
Betalingsvilkår
Når du betaler med kreditkort gennem webshoppen hæver vi først beløbet når varen afsendes fra butikken. Hvis varen er specialdesignet hæves beløbet når produktionen af varen går i gang.
Ved bankoverførsel benyttes følgende kontonummer: 5033 0001476189 Jyske Bank.
Alle priser er inkl. 25% moms. Vi tager forbehold for trykfejl, lagerstyringsfejl, prisændringer og udsolgte varer.
Reklamationer
Alle smykker er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået inden 24 måneder efter købet. Det betyder, at du enten kan få smykket repareret, ombyttet til et gavekort eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Reklamationsretten dækker ikke, når fejl, skader eller slitage opstår på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid. Ved reklamation, fejl eller mangler kontakt os venligst på telefon +45 32 20 04 44 eller mail: design@castens.com
Castens dækker de rimelige fragtomkostninger der måtte være, i forbindelsen med en reklamation.
Beskyttelse af personlige oplysninger
Castens overholder gældende lovgivning angående brug af personlige oplysninger jf. persondataforordningen af 2018. Det vil sige, at de oplysninger vi allerede har og dem vi får fremadrettet, ikke sælges til tredjepart og udelukkende bliver brugt i forbindelse med ekspedition af bestillingen. I tilfælde af at kunden giver sit samtykke til nyhedsbrev og oprettelse i vores kunderegister Castens Club. Du kan til enhver tid bede om at få dine oplysninger udleveret eller helt slettet. Læs Castens erklæring om persondatabeskyttelse her: Castens erklæring om persondatabeskyttelse
Levering og forsendelse
Vi sender alle smykker som pakkepost eller anbefalet brev, hvilket gør det muligt at spore pakken, hvis der skulle opstå problemer. Varerne er forsikrede under forsendelsen. Skulle pakken være beskadiget ved modtagelsen bedes du tage et billede af den inden du åbner pakken, for at kontrollere, om dets indhold også er beskadiget. Er det tilfældet, skal du anmelde det til PostNord (dvs. i nærmeste postbutik/posthus) med det samme, eller senest 2 dage efter modtagelsen og returnere varen til os efterfølgende. Castens er ikke ansvarlig for varer, der er beskadiget under transporten. Vi pakker altid varerne ind med største omhu, så risikoen for fragtskader minimeres optimalt. Alle smykker leveres i en smuk æske med guldtryk uden ekstra omkostninger.
Varer over 4000,- sendes som værdipakke og skal afhentes på posthuset, hvilket gør at ovenstående i disse tilfælde ikke er gældende. Castens tager ikke ansvar for ”Modtagerflex” registreret på modtagers adresse.
Forsendelsespriser:
For ordrer under 500kr er forsendelsesprisen 50kr. Ordre der overstiger 500kr kræves ikke betaling for fragt.