For nyligt skabte vi et sæt smukke øreringe. Det gør vi naturligvis hele tiden, men disse var alligevel ganske.. specielle. De bestod af en dobbelt krølle, der spirede frem af en diamant. Jeg navngav dem ”Rocialle ørestickers” – men hvad i alverden er en ”Rocaille”?

Lige lidt fonetisk hjælp her: ”rocaille” udtales [rokaj'] og er et designelement, der I grove træk er formet som en muslingeskal. Det er en kurve med en bølgende kant, som man kunne finde overalt i det 18. århundrede, da barokken blev til rokoko – og ja: ROKOKO er navngivet efter ROCAILLEN. Rokoko er en af mine yndlingsperioder, som jeg beskæftigede mig en del med da jeg studerede kunsthistorie, så nu skal du høre…
Rokokoen var perioden med pudderparykker, pastel- (og noget kortere) kjoler af let silke og en generelt relativt letsindig tilgang til livet. Bare se Marie Antoinette fra filmen af samme navn for dit indre øje og du har ret godt fat i, hvad jeg taler om.

Stilarten er ekstremt ornamenteret, med mange organiske linjer og detaljer, som er arrangeret på en elegant og luftig måde. Og hvis det var muligt at forgylde disse snirkler og forsiringer, så gjorde man det.

Spejlbilledet kunne nemt blive væk i dette pragtstykke af et håndspejl, fordi man kan blive helt distraheret af at se på det fra så mange forskellige vinkler og blive ved med at få øje på noget nyt.

”Goldene Gallerie” i Charlottenburg i Berlin er et blændende eksempel på stilens lette elegance. Detaljerigdommen er overvældende, men fordi der er så højt til loftet og ornamenterne er så slanke og sirlige, er resultatet stadig delikat. Farverne er fine pasteller med den sarte grønturkis som den dominerende base, der danner baggrund for rødmende rosa og al den forgyldte pragt. Gigantiske spejle mellem de høje glasdøre og vinduer, genspejler guldet, men også alle de stearinlys, som har flakket fra lige så ornamenterede vægstager. Virkningen en aften, hvor rummet var fyldt med festklædte mennesker og med luften tyk af latter, musik og parfume må have været helt fortryllende. Man kan bruge LANG tid herinde og blive meget inspireret. Jeg vendte hjem fra Berlin med mange skitser og mine egne rokokolysestager, som pryder mine grønne vægge i butikken. Ikke HELT det samme, bevares, men alligevel…

Den meget omfattende ornamentering kan synes et nummer for overdådig i vores moderne tid, men man må se den i kontekst. Distinkte designperioder opstår næsten altid som reaktion på den der kom før, i dette tilfælde barokken. På første blik ligner de faktisk hinanden rigtig meget og der er da også en vis flydende overgang – tøjets overordnede stil er den samme og mange dekorative elementer går også igen. Men i sammenligning med rokokoen var barokken pompøs og tung. Farverne var mørkere, stofferne tungere (så meget fløjl som muligt, hvis ellers man havde råd) og så var der den helt store forskel mellem de to: Alt var strengt symmetrisk i barokken. Rokokoen er også – som udgangspunkt – symmetrisk, men så har man gjort et nummer ud af at bryde symmetrien med ornamenteringen – at lege med de strenge linjer og byde dem trods.

Meget havde ændret sig siden barokken – Oplysningstiden gjorde sit indtog og for en tid var videnskab og logik come il faut: Mange nye opdagelser blev gjort, som udfordrede de herskende overbevisninger og dogmer. Rokokoen gengav denne ændring idet den kastede barokkens snærende bånd af sig og illustrerede de nye strømninger. Et af vores bedste hjemlige eksempler på sådan et oplyst menneske er Struensee, som det jo som bekendt gik så vældigt ilde, da de gamle magthavere fik ham vippet af pinden til sidst – og sat på en anden, om man så må sige.

Efter en forbløffende kort periode ændrede tidens smag sig igen. Rokoko blev til nyklassicisme, som var en langt mere striks stil: Barokkens symmetri vendte stærkt tilbage – naturligvis, siden rokokoen havde handlet om asymmetri. Men denne gang skulle alt være enkelt og mere firkantet og meget inspireret af antikken, nærmere bestemt de klassiske græske linjer. Dette skyldtes naturligvis at man netop havde (gen-) fundet mange af de store ruiner i Grækenland og Mellemøsten, som fremover ville danne mode.

Den Franske Revolution, der samtidig opstod som protest imod den skødesløse omgang med penge og ansvar, som havde præget landets royale styre, var også medvirkende til at nyklassicismens langt mindre dekadente former nu blev hyldet . Men det er en helt anden historie

Alright – tilbage til nutiden og mine øreringe: Nu du har set den muslingeskals-lignende kurve, som er så typisk for rokokoen, vil du helt sikkert se, hvordan disse to er forbundne, selv om min version af rocaillen naturligvis er min egen. Jeg har skabt ganske mange øreringe baseret på dette motiv i forskellige ædelmetaller. Her er nogle af mine allerførste:

Designet fik lidt mere karakter, da en kunde bad mig om at give dem en mere rå overfalde – den same som jeg havde brugt på Adorabella smykkerne, hvilket faktisk gør, at formen minder endnu mere om den oprindelige rocaile med dets bølgede kant, ikke sandt?
Og DISSE øreringe inspirerede så en anden kunde til at få skabt nogle store og mere detaljerede øreringe, hvor de to versioner blev kombineret til en dobbeltørering med en stor diamant. Her spirer hele to ranker, som dog er ganske forskellige (en i hvidguld og en i gult guld) fra en halvstor diamant. Guldets farveforskel giver naturligvis allerede en vis kontrast, selv om hvidguldet ikke er rhodineret og dermed noget blidere i farven. Men det er overfladens forskellighed med det helt rå op imod det blanke, der for alvor giver disse øreringe karakter.

Men man kunne jo også lege med designet og udvikle det yderligere: Hvad med fx at lægge kugler og en blomst ned I formen og hænge en perle fra den?

Selve basisdesignet ville også være kønt brugt på andre måder – fx som et fint lille vedhæng

Eller måske som et helt collier? Så mange muligheder baseret på ét enkelt design… jeg er sikker på, at jeg ikke er færdig med at lege med rocaillen!