×

Gem til din ønskeliste

For at kunne gemme et smykke på en ønskeseddel, skal du være medlem af Castens Clubben. Det er nemt at tilmelde sig og tager mindre end et minut.


×
×

Nyhedsbrev

* "Hemmelige" smykker * Events
* Historier fra værkstedet * Tilbud

 

Book
design-
møde
27. November 2018

5 tips hvis du vil fri til jul

"Vil du gifte dig med mig?" Er et meget simpelt spørgsmål, men det kræver en del tænken sig om og så noget mod, før man beslutter at stille det. Når først beslutningen er truffet, skal du finde ud af, hvordan du gør det - helst på en måde, der formidler din kærlighed til hende og den særlige forbindelse som i to har. Med julen lige om hjørnet, kan du overveje, om det er nu, du gøre dit træk.


Man kan sige meget pænt om julen – ikke mindst at den kan være meget ROMANTISK. Det gør noget at have fri sammen og kunne slappe af med god mad i det bløde skær fra stearinlys. Parret med betænksomme gaver, kan julen danne den perfekte kulisse, hvis du overvejer at spørge en ganske særlig person i dit liv om noget meget vigtigt.

Der er mange måder at spørge "vil du gifte dig med mig?" Men det vigtigste at huske på, når du planlægger at gøre det, er at gøre det på en måde, som hun vil kunne lide. Hvis hun er en privat person, så spørg hende når i er alene sammen. Hvis hun er udadvendt, kan du overveje at gøre det mere offentligt, blandt familien eller endda have familie og venner til at spille en aktiv rolle i frieriet. Det anses stadig for god stil at spørge hendes far om hendes hånd i ægteskab på forhånd - men gør det kun hvis du er sikker på svaret! Hvis ikke, kan det gå hen og blive meget akavet ...

Her er 5 tips til, hvordan du spørger din kæreste, om hun vil gifte sig med dig. Alle forslagene leder hen til det øjeblik, hvor du går ned på knæ fortæller hende, hvad det er der gør lige netop hende til noget ganske særligt for dig. Dette er et meget vigtigt skridt i friet, som du ikke må springe over! Sandsynligheden for, at hun svarer rigtigt, stiger betragteligt hvis du er overbevisende. Allervigtigst: Fri på en måde, der er rigtigt og naturligt for jer begge. Men hvis du er i tvivl, er det bedre at være en smule for korrekt end sløset.

 

 
Jule-frier-pynten

Find en julekugle, som kan åbnes og placér ringen her. Læg den derefter ned blandt den øvrige julepynt, som skal på træet. Sæt jeres yndlings-jyulesange på (hvis du ikke lige kan finde på noget, er Michael Bublé’s julealbum et glimrende valg) og overvej også at åbne en flaske vin til at dulme (dine) nerver. Når i så dekorerer træet sammen, rækker du hende kuglen og spørger helt uskyldigt: "Er denne ny?" Hun vil helt sikkert bemærke, at der er noget der rasler inde i kuglen og åbner den for at se hvad det er. Når hun finder ringen, er du allerede på knæ foran hende.

 


Et spørgsmål om dessert

Hvis ikke det er dig, der star for maden, så alliér dig med den der gør og aftal, at du står for mandlen og mandelgaven, så du kan sørge for, at hun får mandlen juleaften. Det gør du ved at have en ekstra i lommen, som du stopper i hendes portion. Når hun finder mandlen, skal hun jo have sin mandelgave – en ring og et spørgsmål fra dig.

Mange kulturer har faktisk tradition for en dessert af en slags til jul med en skjult genstand. I Frankrig bages der f.eks. en bønne ind i La Galette des Rois (” kongens kage”). Den, der får bagværket med bønnen, bliver kronet som ”konge for dagen”. Det samme gælder for den britiske ”Christmas pudding”, hvor en skjult sølvmønte giver held og lykke til finderen. Denne tradition har nogle steder udviklet sig til en hel legetøjsbutik af små genstande, som hver især forudsiger en bestemt fremtid for finderen. En lidt farlig tradition for tænderne, men sikkert en glimrende forretning for tandlæger ;-)



Synes du at det kunne være sjovere at arbejde med en kage frem for risalamanden (måske hun slet ikke kan lide risalamande!), kan du jo overveje at bage en sådan kage og så lægge ringen i – eller måske en legetøjsring, som så kan veksles til den ægte vare, når hun finder den. Men det er nok en god idé at lave portions-bagværk, så du ikke risikerer, at en anden finder ringen!

 

På med handsken!

Køb et par smukke handsker til hende som julegave og lad ringen dumpe ned i venstre hånds ringfinger inden du pakker dem ind. Når hun pakker handskerne ud, skal du insistere på, at hun skal prøve dem på. Når hun finder ringen, lægger du dig på knæ, fortæller hende, hvor meget du elsker hende og spørger, om hun vil være din hustru.

 

 


Send din skat på skattejagt

Send hende på en vild jagt med det formål at hun skal finde ringen til sidst. Hvert spor der leder til næste post kan med fordel krydres med en beskrivelse af en af de ting ved hende, som du elsker. Du kan planlægge skattejagt på flere måder: Den udendørs version giver mulighed for at i kommer rundt til mange af de steder, som er betydningsfulde for jer. Slut af på yndlingsstedet, gå på knæ, ræk hende den ”skat” hun har fundet og fri til hende.

Du kan også organisere en indendørs skattejagt, hvor hun skal gennem hele huset på jagt efter den næste ledetråd. Denne version er naturligvis ikke helt så kold og giver dig også mulighed for enten at gøre det indenfor privatlivets fred eller måske på selve juleaften, hvor hele familien er til stede og dermed vidner til oplevelsen. 

Her er to eksempler fra det virkelige liv:

 

Årets gave

Dette er et af de nemmeste måder at indlede et frieri på og kan gøres på flere forskellige måder:

  • Babushka-metoden: Brug en række af æsker, den ene inden i den anden, som hun skal arbejde sig igennem for at nå ind til den lille afslørende smykkeæske - og gå så i knæ foran hende, når hun åbner den.
  • Du kan også give hende en gave, der indeholder en nøgle med en note hvor der står "du holder nøglen til mit hjerte". Giv hende så en gave mere, som indeholder et låst skrin. Når hun åbner det med nøglen, finder hun ringen indeni og dig på knæ.
  • En tredje mulighed er at give hende mange små, betænksomme gaver, som alle er ledsaget af en lille note hvor du fortæller hende, hvordan den gave beskriver noget ved hende, som du elsker. Lad den sidste være den lille æske med ringen og ... du kender manøvren.

 

 

I tvivl om hvilken forlovelsesring du skal købe?

Få hjælp til at finde den perfekte folovelsesring her

 

Her er lidt flere julefrierier fra det virkelige liv

Ved hjælp af familie og venner


Du kan også skrive “vil du gifte dig med mig?” et sted og så få hende til at opdage det på et strategisk smart tidspunkt.

 

Fri med vores mest populære forlovelsesring


Hiding Heart er en ekstra romantisk solitaire, som lader lyset trænge ind til diamanten gennem de to udskårne hjerter på siden af fatningen. Den fås i forskellige metaller og størrelser ædelsten.


Læs mere her


Tags: Forlovelsesring





Kommentarer

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Blog Kategorier


Arkiv


Seneste designs

Følg os

Top