Om Castens 


Håndlavede smykker
der afspejler essencen af hvem du er


Når jeg møder mine kunder for første gang, stræber jeg efter at forstå mennesket og komme ind til kernen af, hvad det er, DU drømmer om. Det gør jeg, fordi jeg elsker at designe til individuelle mennesker - dig som:

- Helst vil bære smykker, som ingen andre ejer

- Elsker smykker med en dybere mening eller affektionsværdi

- Værdsætter et unikt design frem for standard luksus mærker

- Holder af ting, der er skabt i hånden frem for masseproduktion

 -Elsker kvalitet frem for kvantitet

  

Jeg designer og skaber specialdesignede smykker til mennesker,
som ønsker sig noget, der er lige så unikt som de selv er

 

 

Om mig

Mit navn er Karin Castens og er guldsmed i København. Allerede som barn var jeg kreativ: Mine stilehæfter var altid fyldt med tegninger (og gode historier) og jeg byggede og syede alt det, som jeg ønskede mig men ikke lige kunne få (fat i). Som voksen var jeg lidt mere fornuftig og fik jeg kandidatgrad i kommunikation og kunsthistorie - et akademisk afsæt, som har vist sig at være en stor fordel, når jeg designer smykker. I min studietid brugte jeg al min fritid i mit lille værksted i varmekælderen med at forfølge min store passion: at skabe smykker. Så det var helt naturligt, at jeg endte med at studere endnu mere efter min hoveduddannelse - denne gang på Institut for Ædelmetal.

Sidenhen har jeg arbejdet inden for marketing og kommunikation alt imens jeg skabte smykker til familie og venner. Men kontorjobbene fungerede aldrig rigtigt for mig selv om jeg afprøvede en række forskellige jobs og funktioner. I slut 30'erne besluttede jeg så at tage vinket med vognstangen og fulgte endelig mit hjerte. Jeg skiftede det trygge kontorjob ud med den sindsoprivende tilværelse som iværksætter: Jeg åbnede - midt i recessionen – min smukke værkstedsbutik i den historiske del af København, i kvarteret bag det Kongelige Teater. Det er her hvor mit crew og jeg sammen skaber de fantastiske smykker, som får dig til at føle dig lige så unik som du er.

Mine smykker er smukke og meningsfulde, inspireret af en vild fantasi og et godt drys eventyr. Jeg er skamløst romantisk og er stærkt inspireret af den franske Art Nouveaus bløde flydende linjer, særligt Renee Laliques enestående smykkeunivers. Herhjemme er det Arje Griegst og Torben Hardenberg, der er mine store forbilleder.

Mit mål er at skabe et smykke til dig, som du elsker nu og som senere vil blive til et arvestykke, værdsat i generationer.

 

 

Jeg arbejder med kunder lokalt - og mange kilometer væk

Jeg bor og arbejder i hjertet af København og mange kunder besøger mig i min butik. Men jeg har designet smykker til kunder så langt væk som Australien. Hvis du gerne vil have mig til at skabe det unikke smykke, som afspejler, hvem du er, er du velkommen til at komme forbi butikken i Holbergsgade bag det Kongelige Teater. Bor du for langt væk til at det umiddelbart kan lade sig gøre, kan du stadig booke et designmøde, for at vi sammen kan designe dit smykke via mail eller Skype.
 

Book et designmøde

 

 

Castens Crew

 Hos Castens er det altid mig, der designer smykkerne, men jeg får hjælp til at skabe dem af mit crew:

 


Alessandro Acciaccarelli


Castens guldsmedesvend. En gammel rotte i faget, der har prøvet alt og kan alle tricks. Han er uddannet i Italien, hvor han også har haft sin egen guldsmedje i Rom i et dusin år. Alessandro er den første guldsmed jeg har haft, som forstod og leverede et Castens-smykke med det rigtige ”swung” i første forsøg og det er ikke nemt! En af Alessandros opgaver er også (sammen med mig) at oplære vores lærling i de finesser og teknikker, som jeg ikke kender til. Ingen guldsmed kan nemlig alt – så det er et super eksempel på at 1 + 1 = 3 


Anne-Marie Waleue


Castens faste klippe “på kontoret”, hvor hun sørger for at holde min ryg fri, så jeg får bedre tid til at tale med mine kunder og designe smukke smykker. Anne-Marie er ved at afslutte sin uddannelse som administrationsbachelor og har års erfaring som ekspedient i smykkebrancen. Du kan altså roligt spørge hende om forskellen på en W/SI og en TW/VVS diamant og hvilke metaller en 18 karat guldlegering består af. Anne-Marie opdrætter i øvrigt både franske bulldogs som vores Kuba og en ganske særlig mynderace - azawakhen.

 


Sofie Grønkjær


Castens uundværlige lærling. Sofie er et pro-aktivt menneske, prop-stoppet med videbegærlighed og ikke bange for at få beskidte hænder (en fordel når man er guldsmed). Hun er også begyndt at mestre den svære kunst at skabe de blødt-spændstige kurver, som er karakteristisk for Castens smykker. Sofie går til opgaverne med krum hals, hvilket allerede nu betyder, at hun er blevet dygtig nok til at jeg overlader visse bestillinger til hendes kompetente hænder.

 

 


Kuba - værkstedshund


Kuba er til låns i butikken fra tid til anden, hvor hun med sit sagte gemyt venligt hilser på de kunder, der gerne vil hilse på hende.



Vi glæder os til at møde dig!

Kærlig hilsen