×

Gem til din ønskeliste

For at kunne gemme et smykke på en ønskeseddel, skal du være medlem af Castens Clubben. Det er nemt at tilmelde sig og tager mindre end et minut.


×
×

Nyhedsbrev

Se et sneak peek på nye smykker der måske aldrig når ud på hjemmesiden

 

Book et
designmøde
17. Marts 2018

Bæredygtig ædelstensudvinding – en umulig drøm?

Af gode grunde er vi på det seneste blevet mere og mere opmærksomme på hvilken effekt vores levede liv har på miljøet – det man også kalder for ”Footpint” http://www.footprintcalculator.org/ Derfor får jeg også oftere og oftere forespørgslen fra mine kunder: Findes der fairtade diamanter eller andre etisk forsvarligt udvundne ædelsten, så man får et bæredygtigt smykke? Svaret er både JA, NEJ og MJAEH…

For nylig deltog jeg I en samtale som omhandlede “Gemmologiens Indiana Jones” – Vicent Pardieu. Emnet handlede om bæredygtig minedrift af farvede ædelsten, såsom safirer, smaragder og rubiner. Dette er faktisk en ganske kompliceret sag, som det ser ud nu. Vi har alle et ønske om, at vores ædelsten er smukke – ja ligefrem bjergtagende, og iøjefaldende ædelstene er jo nøjagtig det. Men, ædelstensminedrift er en beskidt forretning – i mere end én forstand.


Vincent er for nylig tilbagevendt fra minen Bemaninty i Madagaskar, som tilsyneladende er en af de bedste og rigeste miner i årtier. Det er stedet du bogstavlig talt kan blive rig på et splitsekund og ”guldrusen” er derfor meget nærværende/håndgribelig. Denne mine ligger imidlertid i en dal midt i Madagaskars største nationalpark, som beskytter det sidste store skovområde på den tropiske ø. Derfor er minedrift her strengt ulovligt. Det har dog ikke afholdt ca. 30.000 sjæle fra at strømme til området, i søgen efter deres formue – specielt eftersom det at finde store og gode nok ædelsten til at blive rig af er bare 1 til 100, hvilket er langt bedre odds end noget andet sted i verden.

Dette bidrager ligeledes til det (gode humør) og generelt meget mindre sikkerhedsrisiko, end ved andre miner, siger Vincent Pardieu. Det er simpelthen ikke besværet værd at slå hinanden ihjel, når lige så meget besvær kan sikre dig din helt egen ædelsten. Her er en video fra Vincents seneste rejse til minen.


At alt er ulovligt gør det imidlertid lidt svært at kontrollere – hvem gør hvad, hvor og hvordan, hvilket kan skade flora og fauna i nationalparken endnu mere. Som det er nu er skaderne dog til at se gennem fingre med, men det faktum at det er ulovligt, opfordrer ikke minearbejderne til at lukke hullerne efter udgravningerne og endnu mindre at plante nye træer fordi de naturligvis har travlt med at slippe væk. Naturen vil nok gendanne sig selv (sejre) i et vist omfang, men vi ved alle, at der ER arter, som forsvinder for altid hver eneste dag og vi bør derfor ikke bare lade stå til. Så hvad kan vi gøre ved det? Sende politiet efter dem? De lægger da bare geværerne fra sig og graver efter ædelsten selv. Hvad så medmilitæret? Samme historie.

Store organisationer såsom WWF og The Conservation International gør dog et godt og vigtigt stykke arbejde i kraft af at de gør verden opmærksom på, at vi på blandt andet denne måde er I gang med at beskadige vores klode - i visse tilfælde endda helt uigenkaldeligt.


De modsætter sig naturligvis disse former for minedrift, men – for der er et men – der er en ret stor interessekonflikt parterne imellem. Farvede ædelsten bliver udvundet over hele verdenen, som regel på den gammeldags facon, hvor man graver et hul i jorden, ofte i hånden eller med større maskiner, hvis man har mange penge, hvorefter man sorterer sig igennem jord og grus. Det er i den grad opslidende arbejde, men for den enkelte minearbejder har det betydning for, om de kan overleve, måske endda opnå velstand, modsat sult eller død. Med disse realiteter in mente er der ikke noget at sige til, at minearbejderne ikke kerer sig ret meget om dyre- og planteliv, og hvem tror vi egentlig vi er, når vi beder dem om dette blot fordi vi som velstående vestlige foretrækker at lade et træ leve, fremfor en sort man og hans familie? Dette er topmålet af ignorance, efter min mening.

Så, hvad gør vi? Vi kunne i princippet bare gøre som med pelsindustrien: boykotte alle smykker fremstillet med farvede ædelsten. Udover åbenlyst at være et æstetisk tab, vil det skade væsentligt flere mennesker og liv end hvad der er tilfældet i dag – både i den tredje verden, hvor mange af stenene bliver udvundet, og i den vestlige verden, hvor vi laver bjergtagende smukke smykker af de farvede sten. Men Vincent Pardieu forudsiger faktisk en sådan boykotbevægelse inde for de næste 2-3 år og naturligvis dette efterlader dette mig, som smykkedesigner, noget tankefuld.


Så altså, hvis vi ønsker at både mennesker og naturen skal overleve og trives, bliver vi nødt til at sigte efter en bæredygtig udvinding af ædelsten – fairtradeædelsten kan man vel kalde det. Dette efterlader os imidlertid med et par udfordringer: For det første så er ædelsten, i modsætning til kaffe og bananer, ikke en vedvarende kilde af ressourcer - når først de er blevet gravet op af jorden er de væk og kan ikke genplantes. Dette faktum er dog også positivt, fordi det giver mulighed for at reetablere arealet til et naturområde og det vil i fremtiden ikke blive brugt/forstyrret til udgravning af ædelsten igen. Ædelsten er også ganske holdbare, hvilket betyder, at de fleste ædelsten der findes på markedet i dag, har en vis alder – rundt regnet er ca. 98% faktisk ikke udgravet for nylig. Med andre ord, så er det alligevel ikke muligt at mærke langt de fleste af de ædelsten, som er på markedet i dag, som bæredygtige fordi de er blevet gravet op af jorden årtier før man overhovedet kunne se problemet.

Læs mere om udfordringerne angående handel og udvinding, samt forsøget på hvordan ansvarsfuld udgravning kan foregå, i Vincents artikel i National Geographic

Disse overdådige smykker, der af bolsjevikkerne er taget fra Yusupovs paladser, efter at disse flygtede fra den russiske revolution, bliver her vurderet og derefter skilt ad for at blive solgt og genbrugt. Man kan jo spekulere på, hvem der måske ejer en ædelsten eller to fra denne samling i dag?



Løsningen og måske en ”The silver lining”

Mennesker vil, til hver en tid, altid gøre deres yderste for at overleve og efterfølgende leve det bedst mulige liv. De vil aldrig bekymre sig om, hvorvidt de ødelægger miljøet for fremtidige generationer, hvis det betyder at de skal sulte nu. Den logiske løsning på denne udfordring er naturligvis at gøre udvindingen af ædelsten – uanset hvor i verden - lovligt. På den måde kan alle processerne blive kontrolleret og man kan samtidig igangsætte en reetableringsplan for landområet, som kan udarbejdes og finansieres på forhånd. Dog vil der højst sandsynligt være en del embedsmænd, som vil gøre deres bedste, for at modarbejde en sådan løsning, fordi de på nuværende tidspunkt har en stor økonomisk gevinst, når de bliver bestukket til at ”vende det blinde øje” til. Dette ændrer dog ikke på faktum, at legalisering efter alt at dømme er den bedste måde at hjælpe naturen på fode igen.

Men kan vi, som små individuelle smykkehandlere og kunder, så gøre noget for at understøtte bæredygtig udvinding af ædelsten? Først og fremmest kan vi jo stræbe imod at købe ædelsten, som er udvundet af de få miner, som rent faktisk arbejder på en bæredygtig måde – som f.eks. Gemfields, som udvinder deres rubiner i Mozambique.

 


Jeg arbejder også jævnligt med en anden leverandør, som har gjort det til en del af deres forretningsmodel ikke blot at rejse til markederne i østen og købe de slebne sten, men at købe de rå sten direkte hos de små lokale mineejere. På denne måde kan de sikre sig, at ædelstenene vitterligt er tilvejebragt på en for alle parter forsvarlig måde. Efterfølgende lader de så stenene blive slebet hos nøje udvalgte stenslibere, som ikke benytter sig af børnearbejde eller andre ubehagelige metoder for at forme ædelsten med den høje standard, som er kendetegnende for Wennick + Lefevre. Når man arbejder så tæt med sine leverandører, er det jo i langt højere grad muligt at kontrollere og derfor stole på, at stenen er tilvejebragt på forsvarlig vis end de konventionelt minede sten, der jo ofte passerer gennem mange (nogle gange tvivlsomme) hænder, før vi fatter dem i vores smykker. Men disse ubehandlede ædelsten koster også mere! Mindst 30% mere end de øvrige ædelsten, der er frembragt på tradionel vis og som ikke kan spores.

 
Hvad så med diamanter?

Vi har alle hørt om bloddiamanter, ikke mindst efter filmen af samme navn med Leonardo di Caprio i hovedrollen.

 


Diamanter er i sig selv en kompliceret historie – faktisk kan man skrive bøger om ædelstensbranchens mange nuancer, men den korte version kommer her: Via Kimberley Processen er næsten 100% af alle de diamanter der handles gennem officielle kanaler nu konfliktfrie. Vores primære diamantforhandler, Pure Diamonds, er som eneste danske diamantvirksomhed, der er optaget som medlem af Beurs Voor Diamanthandel, Antwerp, som er blandt verdens ældste og mest prestigefyldte diamantbørser. Dette garanterer seriøsitet, professionalisme, dybdegående branchekendskab samt efterlevelse af højeste etiske standard. Medlemmerne forpligter sig til at efterleve en code of conduct, som blandt andet indebærer at de tilsikrer fair trade, når dette er muligt (typisk med minedrift) og sørger for at medarbejdere trives i et godt og sundt arbejdsmiljø. Ligesom andre ædelsten kan man også fremstille kunstige diamanter, hvilket balndt andet Diamond Foundry gør - her er Leonardo di Caprio i øvrigt en af hovedaktionærerne.


Ud over at stræbe imod at købe fornuftigt frembragte ædelsten, kan vi støtte projekter i nærheden af de miner, som producerer disse sten. WCS i Madagaskar er for eksempel med til at bevare den nationale park, som omkranser den nyligt opdaget safirmine Bemainty. 

 

Syntetiske ædelsten

Vi kunne også bare vælge, at bruge laboratoriefremstillede ædelsten – ædelsten som både fysisk og kemisk er identiske med de naturlige, men som er menneskeskabte. Den mineralogiske pendant til ”veganske lædersko” – sko af plastik. Det er ganske vist ikke det samme som naturlige ædelsten, da disse jo har en lang historie (de har immervæk været undervejs i millioner af år), og de mangler også de små indeslutninger, som giver den enkelte ædelsten sin helt egen karakter/personlighed, men det er absolut et værdigt alternativ til de glitrende stene vi udvinder fra jorden. Det er dog temmelig vigtigt, at disse ædelsten bliver mærket som menneskeskabte i handelen, for ikke at komme til at blande dem med ”the real deal”. Man har faktisk kunnet fremstille visse syntetiske ædelsten i henved et århundrede, så argumentet ”men den har tilhørt min bedstemor” er desværre ikke en sikker indikator på, at det kornblomst-blå safir i den gamle guldring er den ægte vare.


Hvis vi vælger ikke at benytte os af nogen af de ovenfor nævnte løsninger, er der alligevel en positiv ting at sige om de traditionelt udvundne ædelsen: Som sagt er 98% af disse sten udvundet for længe siden og har allerede været igennem et hav af hænder – forhandlere såvel som ejere, idet smykker med værdifulde ædelsten, som går af mode eller bare ikke er elsket længere, altid vil kunne genbruges ved at man tager den gamle ædelsten ud og genbruger den såvel som guldet. Der er dog en del mennesker, som ikke bryder sig om tanken om ”brugte” ædelsten (eller alt andet brugt for den sags skyld), mens andre værdsætter idéen om, at genbruge – eller i forhold til dette produkt ”opgradere”. Den eneste (og en anelse mere sexet) undtagelse fra denne regel er naturligvis, hvis en bestemt ædelsten har været i royal besiddelse eller f.eks. tilhørt en kendis som Elisabeth Taylor.



Genanvendelse ER imidlertid det bedste vi kan gøre for miljøet. Nøjagtig som med værdigfulde (ædel)metaller, er ædelstenene jo blevet fravristet Moder Jord/Julia Roberts og vi værdsætter derfor bedst de hårdtarbejdende minearbejderes indsats ved at genbruge de ædelsten, som højst sandsynligt (og ofte i bogstaveligste forstand) har kostet blod, sved og tårer. Men nogle af disse ældre ædelstenene vil dog være præget af, at have været brugt og båret i mange år – deres facetter er blevet slidt og stenen fremtræder derfor lidt kedelig. Dette kan der dog gøres noget ved – man kan slibe dem på ny, så de får glød og bliver skinnende at se på igen. Det er ikke gratis, men ejer man en kostbar ædelsten, er det prisen og besværet værd.


Så altså – hvis du har gamle smykker med ædelsten så værdsæt dem og vælg eventuelt at genbruge dem – det fortjener de! Hvis du ønsker at få mig til at designe et smykke, hvor vi genbruger et arvestykke, kan du læse mere om selve processen her og du er naturligvis mere end velkommen til at kontakte mig for et uforpligtende designmøde.

Book designmøde

 

 

Om Vincent Pardieu

Denne farverige gentleman har rejst verden rundt for GIA, for at indsamle prøver af former for farvede ædelsten, som skal anvendes som sammenligningsmateriale for at kunne fastslå oprindelsen af en bestemt ædelsten. Vincent er en gemmolog med en uhyre bred viden, ikke kun når det handler om ædelsten og under hvilke forhold de er skabt, men også med en stor viden og forståelse for den sociologiske/sociale påvirkning det har verdens forskellige kulturer, når man vælger at udgrave ædelsten i et givent område.

 

Tags: video, Bæredygtige smykker, Genbrug af ædelsten i smykker





Kommentarer

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Blog Kategorier


Arkiv


Seneste designs

Følg os