3. Februar 2017

Embrace - Castens mest kærlige design

En omfavnelse består af to arme, der blidt holder det, der er mest elsket - en mor der vugger sit barn, en lærd med hans dyrebare bøger eller en ægtefælle, der nænsomt holder om den dyrebare kærlighed, som gives på den særlige dag, hvor to bliver til ét. Derfor er udformningen af denne ring på mange måder perfekt til at illustrere, hvor meget bæreren værdsætter noget eller nogen.

Men i mit sind, hører der faktisk en lille historie til designet - især vielsesringene:


Der var engang en ring


Denne ring var så fyldt med glæde, at den slog en revne

Til sidst kunne den ikke holde begejstringen inde længere: revnen sprang op ... og ud væltede glæden symboliseret af de muntert glimtende ædelsten

Især når det kommer til vielsesringe er denne fortælling en meget smuk måde at forbinde hans og hendes ring på, ved sammen at fortælle historien om deres oprindelige forelskelse, som modnedes og til sidst manifesteres i det store løfte: At være sammen, indtil døden os skiller.
 

 

Jeg har skabt mange, mange versioner af Embrace designet - både som "mig-ringe", forlovelsesringe og vielsesringe og hidtil har ikke to versioner været nøjagtig ens. Nogle kan lide et symmetrisk og kompakt design med mange bobler, som holder en eller flere diamanter diagonalt på en række. Andre foretrækker en mere åben version, som tillader et kig ned til huden nedenunder.

 

Nogle ønsker en legende asymmetrisk udgave, mens andre igen foretrækker at omfavnelsens arme ender i elegante krøller. Mine kunder vælger for det meste at armene skal holde om ædelsten, ofte diamanter, men nogle vælger også at supplere disse med en blomst eller et hjerte.



Skønheden (ud over den oplagte) ved Embrace designet er altså, at det er så utroligt alsidigt, fordi dets arme kan vikle sig omkring så meget og på så mange forskellige måder - og alligevel starter dette design på nøjagtig samme måde: med en pind af metal, som bliver valset og filet før det omhyggeligt formes til to buede arme.


Designet har i øvrigt vist sig at være dejligt praktisk: det kan indeholde ganske mange forskellige detaljer, men idet de alle bliver rummet indenfor armene nede på fingeren og ikke bygget oven på selve ringskinnen, hæver ringen sig ikke særlig højt op over fingeren. Det betyder, at den ikke sidder fast i trøjer, gør ondt på dem du elsker, og desuden giver dig mulighed for at bære handsker om vinteren (meget værdsat her i Skandinavien, ikke mindst).

 

En lille pudsig detalje:

Designets oprindelige navn var "Split", som syntes logisk baseret på den lille historie som jo er knyttet til det. Men der var noget helt galt i, at dette design, især når ringen skulle agere forlovelses- eller vielsesring, hvis opgave jo er at binde to elskende sammen, skulle hedde "Split". Derfor tog vi endnu et kig på designet og gik tilbage til, hvorfor det var så charmerende: Armene der omfavner skønhed. Derfor blev navnet på en af Castens mest skattede og populære designs EMBRACE.

 

Vil du have skabt din(e) helt egen Emrace ring(e)? Så book en tid til et designmøde

 

Book Designmøde

 

 

Tags: design, embrace

Kommentarer

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Kategorier


Arkiv


Seneste designs

Følg os