11. Januar 2017

Brudens øreringe

- En guide til en vigtig detalje

 

Få ting bliver overvejet helt så nøje, som detaljerne omkring et bryllup. For de fleste er det et ”one shot”, og så skal alt være så ”perfekt” som det nu kan blive.

En af detaljerne er brudens smykker, hvor øreringene ofte er særligt vigtige, fordi de giver liv og bevægelse i et outfit, som ellers føles en anelse stift (der er jo faktisk stivere i rigtig mange brudekjoler!).

Når der skal tages beslutninger om smykkerne til den store dag, er kjolen det absolut vigtigste udgangspunkt. Er halsudskæringen høj, vil man måske vælge mindre og mere enkle øreringe, mens en dyb halsudskæring eller ligefrem et stopløst design inviterer til store, mere dramatiske øreringe, der kan balancere al den nøgne hud. - Alternativt er det fint at bruge både øreringe og halskæde sammen.



Diskret hvidgulds- sæt til den minimalistiske brud med i alt 0,23 carat TW/VVS diamanter



FAUN af 18k guld med i alt 0,1 ct TW/VVS diamanter og ferskvandsperler
DROP vedhæng af 14k guld med ferskvandsperle

 

 

HKH Kronprinsesse Marys brudeøreringe

Dråbeformede øreringe er klassikere – særligt til bryllupper, og HKH Kronprinsesse Mary bar da også netop sådan et sæt til sin vielse. Dem havde jeg naturligvis straks spottet, da jeg – som så mange andre danskere – sad klinet til skærmen, og så den royale vielse. Allerede dengang fik jeg tanken, at det var en klassiker, som jeg enormt gerne ville skabe mit eget take på.

 

 
Formen - den dobbelte dråbe, der har så meget liv fordi de bevæger sig uafhængigt af hinanden, er meget smuk, synes jeg. Men personligt brød jeg mig mindre om detaljerne i disse øreringe – jeg synes de er en smule klodsede og fatningen på perlen (som er inspireret af en vintergæk) er nok mere lilje-agtig og kunne have fulgt perlens form lidt smukkere. Til gengæld er der nogle STORE diamanter i disse øreringe, og det kan der jo aldrig siges noget negativt om ;-)

 

 

 

Øreringe til en ganske særlig brud

Få år senere bad en kunde - der skulle have en stropløs kjole på - mig så om at skabe et sæt øreringe, som var så store og smukke, at de gjorde al anden pynt overflødig - og gerne dråbeformede som kronprinsessens. En fantastisk opgave, der resulterede i nogle meget eventyrlige, asymmetriske øreringe af sølv med hvide safirer og perler.

 

 

 

Fleur de lis - De ultimative brudeørernge

Til sidst skete, hvad jo måtte ske: Jeg besluttede, at det var tid til at skabe min ”con amore” version af de klassiske dobbelte dråbeøreringe, og det skulle være i de bedste materialer: Hvidguld og diamanter, samt de største og smukkeste dråbeformede perler jeg kunne finde. Grundformen er som sagt klassisk med pavé fattede diamanter, og jeg har - noget atypisk for mig - valgt et helt symmetrisk design, der kan minde om et fleur de lys motiv. Men boblerne og krøllerne er der alligevel – ellers var det jo ikke en rigtig Castens.

 

 

Men nu var det jo MIN version, så disse øreringe fik et elegant ”schwung” i dråbeformen, der afsluttedes i dobbelt krøller – hvilket også var årsagen til, at de endte med at hedder ”Fleur de Lis”, fordi det minder om et meget udbredt fransk motiv inspireret af liljen. Læs mere om Fleur de lis her.  Og så har mine øreringe naturligvis bobler, der binder sammen, skaber overgange og liv.

 

 

Diamanterne er ikke nært så store som Kronprinsesse Marys, men jeg synes nu også man kan ”nøjes” med den hele carat diamanter, som tilsammen findes i disse øreringe. Øreringene er sammensat af tre dele: stickeren med de største diamanter, rammen med de pavéfattede diamanter og så selve perlen. Det faktum, at der er hele tre elementer, der kan bevæge sig uafhængigt af hinanden giver masser af liv og glitren ved hver en bevægelse og dermed også liv til bærerens ansigt og særligt hendes øjne.

Hvidguldsøreringe med i alt 1ct TW/VS diamanter og ferskvandsperler - 45.410 Kr
Se flere billeder her



Se det var et rigtigt eventyr... Hvornår begynder dit?

 



PS. Hvis du elsker designet, men gerne vil have Fleur de Lys øreringene i et andet materiale, med nogle andre sten eller en anden type perler, så kontakt os: design@castens.com

 

Gem

Save

Tags: øreringe, perler, bryllup, bryllupssmykker

Kommentarer

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar

Kategorier


Arkiv


Seneste designs

Følg os